Havregrød med et twist

Havregrød er en super god og fornuftig måde at starte dagen på. Fiberindholdet er højt, mætningsgraden er god og protein mangler det heller ikke. Men det kan jo godt være lidt kedeligt, og for nogens vedkommende lidt usmageligt. Så her er en version, hvor smag og tekstur er i højsæde.

Til 2 personer:

Grøden:
2 dl økologiske grovvalsede havregryn
4 dl vand
1 lille nip salt
1 stor tsk tahin
1/2 tsk stødt kanel eller andet krydderi du synes godt om
1 spsk kværnede hørfrø

Toppings:
hakkede ristede nødder
peanutbutter
chiafrø
frisk eller frossen frugt fx tern af æble, stykker af banan, blåbær eller mango

Fremgangsmåde:

Kom alle ingredienser til grøden i en gryde, og lad det simre ved middel varme til det har samlet sig til grød. Det tager ca 15 minutter.
Anret med forskellige toppings, og drik et glas havredrik eller anden calciumforstærket drik til.