Nice Cream

Nice cream er en plantebaseret version af en softice. Man kan selvfølgelig sætte den færdiglavede is tilbage i fryseren for at opnå en fastere konsistens, men den må ikke stå for længe på køl, for ellers bliver den bare stenhård.

Nice cream er lavet på en base af frosne bananer og er derfor enormt simpel at lave selv, så længe man har en god stærk foodprocessor. Nice cream kan smages til med alle dine favoritter, og hvis du holder det plantebaseret, er det faktisk også helt acceptabelt som en eftermiddags snack.

Nice Cream

Recipe by dengronnefrikadelleCourse: Sødt
Mængde

1

portion
Forberedelse

20

minutes
Tilberedningminutes

Den bedste sommer snack til børn og voksne

Ingredienser

  • 1 banan, skåret i mindre stykker og frosset i 4-5 timer, eller gerne natten over. (Hav et lager liggende i fryseren af frosne bananer, så du altid har det ved hånden. Og brug ikke meget modne bananer, da stivelsen så er omdannet til sukker, hvilket giver en hurtig-smeltende og meget blød is).

  • 1 spsk af din fortrukne smagsgiver. Vi er rigtig glade for peanutbutter og andre typer nøddesmør, men frosne eller frysetørrede bær, kakaopulver, hakkede nødder og mørk chokolade, instant kaffepulver udrørt i en lille smule plantedrik, friskrevet citrusskal, mynte, ingefærpulver, kanel eller lakridspulver kan også bruges. Find ud af hvad du bedst kan lide.

  • 1 tsk citronsaft (kan undlades)

  • Toppings, fx kakaonibs, hakkede nødder, hakket mørk chokolade, frysetørrede bør, friskrevet finthakket ingefær, mynte, friskrevet citrusskal.

Vejledning

  • Tag den frosne banan og skær den i stykker, hvis du ikke havde gjort det, inden du lagde den i fryseren. Kom stykkerne i den foodprocessor og kør til bananen er slået fuldstændigt i stykker. Det kan kræve nedskrabning af siderne med mellemrum at få det hele kørt i stykker. Når det begynder at ligne små krummer, så tilsætter du din smagsgiver og citronsaften. Kør til det hele har samlet sig og konsistensen er blevet fast og cremet.
  • Scoop nu isen over i en skål og pynt med dine toppings.
  • Nyd isen uden at frygte at den løber sin vej, for når den tør, bliver den bare til bananmos. Derfor er den også meget velegnet til både større og mindre børn.